Maven vokser og minder mig dagligt om at der om få måneder kommer en lille ny verdensborger og beriger mit liv. Når han kommer ud skal han naturligvis med på farten og jagten på den perfekte kombivogn er derfor gået ind.

Måske virker det ikke så indlysende hvorfor det netop skal være en kombivogn når nu langt de fleste i Danmark som regel går efter en almindelig barnevogn. Det ville måske også være mit førstevalg hvis jeg var bosat i Danmark og ikke var blevet “påvirket” af mine omgivelser hvor en almindelig barnevogn endnu ikke er blevet spottet, men det istedet vrimler med kombivogne.

Egentlig har jeg slet ikke noget imod en almindelig barnevogn. Men jeg har i samråd med S fundet frem til at Vores behov for et transportmiddel til baby i langt højere grad retter sig imod en kombivogn. Jeg er ofte på farten og hvis jeg ikke er på gåben rundt i byen snupper jeg en bus eller en sporvogn for at nå fra A til B. En almindelig barnevogn ville praktisk talt være ret umulig for mig at snuppe med mig ind i et offentligt transportmiddel hernede da der ALTID er mange mennesker. Det samme gør sig gældende i gadebilledet hvor jeg ville have langt mere glæde af en mindre vogn der ville kunne kringles ind og ud imellem folk uden, at trumle alt for mange ældre damer og deres små pelsdyr ned i farten 🙂

Jeg har rådført mig med mine veninder der for tiden er på barsel og har sågar fået lov til at testkøre én kombivogn med baby i.

Efter mange overvejelser er jeg(og S) nået frem til at vi har følgende krav til at den kombivogn vi vælger skal:

– Have en lift med et fornuftigt liggemål så den kan bruges længst mulig tid efter baby er kommet til verden.

– Have store luftfyldte hjul så den uden problemer kan tages med på gåture ud i terrænet.

– Være en kombivogn, hvilket vil sige at vi den første tid kan bruge den som barnevogn med lift og senere kan konvertere den om til en klapvogn.

– Kunne klappes sammen og ikke fylde noget som helst idet vi ofte er på farten eftersom vi er bosat langt fra familie og venner.

– Have drejelige forhjul da jeg efter min prøvekørsel med venindens kombivogn har erfaret hvilket must dette er!

– Have en høj grad af brugervenlighed da jeg er meget utålmodig anlagt og baby muligvis arver denne “egenskab”.

Som bonus funktion må den kombivogn vi vælger meget gerne kunne bruges til lette løbeture når baby bliver gammel nok så vi kan holde løbeformen ved lige sammen med ham.

Efter at have besøgt diverse babyshops hernede, både i Schweiz og Frankrig, og samtidig have luret hvad der rører sig på det danske marked er jeg nået frem til at en kombivogn af mærket BUMBLERIDE ville være helt perfekt til Vores behov.

Jeg er faldet pladask for den model der hedder Indie der opfylder samtlige af Vores krav. Indi’en har endvidere en funktion hvor man kan på-“klikke” et car-seat på selve stellet hvilket jeg synes er super smart. Indie-modellen kan på sigt bruges som løbevogn hvilket fabrikanten anbefaler at man venter til at baby er 6 måneder gammel med at gøre.

Hvis man køber lift og car-seat til sin Indie får man således både en barnevogn, en “klapvogn” bestående af car-seatet samt understellet hvor baby kan sidde trygt og godt, en terrængående klapvogn med et liggemål på 95 cm!, og som bonus en løbevogn. Fabrikanten anbefaler at man først bruger Indi’en til løbeture når baby er 6 måneder gammel. Alt dette til en meget fornuftig pris der kan gøre selv den billigste Odder-vogn jealous. Jeg har regnet lidt på det og er kommet frem til at man for omkring 6000 danske kroner kan erhverve sig alle delene. Win-win siger jeg bare.

Personligt er jeg er mest til den sorte version, men den fåes i flere lækre farver hvis man er til det.

BUMBLERIDE Indie Stroller

BilledeBillede

Billede

BilledeBillede

Indlægget er IKKE sponsoreret og er udelukkende et udtryk for min personlige mening.